Af: Sean Silvey, Fluke Corporation
Anlægssikkerhed er langt mere end blot opgaver på en tjekliste. Det kræver en indsats af alle medarbejdere – fra ledelsen til medarbejderne på produktionslinjen – at opretholde en sikkerhedskultur i alle aspekter af driften. Fortolkninger af visse sikkerhedsstandarder kan med tiden afvige fra den oprindelige hensigt og skabe myter om, hvordan man bedst opfylder sikkerhedskravene.
Myte nr. 1: "Ubelejligt" er det samme som "uladsiggørligt", når det drejer sig om afbrydelse af strømmen til udstyr i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde
Der er ingen tvivl om, at det næsten altid er ubelejligt pludseligt at skulle afbryde strømmen i forbindelse med arbejde på anlægsudstyr. Men det betyder ikke, at det er uladsiggørligt. Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA), tilsvarende nationale instanser som f.eks. Health and Safety Executive (HSE) i Storbritannien og DGUV (den tyske arbejdsskadeforsikring) samt andre lokale myndigheder tillader kun udførelse af arbejde på et strømførende kredsløb under særlige betingelser, herunder hvornår det er “uladsiggørligt” at afbryde strømmen som følge af øget risiko. Der er imidlertid en tendens til at tillade medarbejdere at udføre arbejde på strømførende kredsløb, hvis det blot er "ubelejligt" at afbryde strømmen. Dette medfører unødvendige risici, der ofte fører til ulykker.
I situationer, hvor det faktisk er uladsiggørligt at afbryde strømmen, må kun elektrikere og teknikere, der er uddannet til at arbejde på strømførende systemer, udføre arbejdet. De skal træffe alle nødvendige forholdsregler, herunder brug af egnet personligt beskyttelsesudstyr (PPE) og værktøjer, der er certificeret i henhold til gældende sikkerhedsstandarder (f.eks. EN 60900), og som passer til de forhold, de støder på.
Myte nr. 2: Jo mere personligt beskyttelsesudstyr, desto bedre
Om der skal bruges personligt beskyttelsesudstyr, og hvor meget, er ikke en personlig afgørelse. En komponent kan svigte når som helst. Godt fungerende afbrydere kan svigte pludseligt under fejlfinding. Hvis der opstår en lysbue ved blot at åbne et elskab, kan brugen af korrekt personligt beskyttelsesudstyr betyde forskellen mellem overlevelse eller ej. Elektrikere og teknikere skal følge de detaljerede krav til personligt beskyttelsesudstyr i den europæiske standard EN 50110 "Drift af elektriske installationer og elektriske anlæg", som definerer elektrisk sikkerhed på arbejdspladsen. At stille krav til medarbejderne om at bruge personligt beskyttelsesudstyr beregnet til et meget højere fareniveau end miljøet kræver gør dem ikke nødvendigvis sikrere.
"Mere personligt beskyttelsesudstyr er ikke nødvendigvis bedre," siger Kevin Taulbee, elektroingeniør og sikkerhedsunderviser hos Power Studies, Inc. "Det rigtige personlige beskyttelsesudstyr er det, der betyder noget. En korrekt jobrisikoanalyse er vigtig for at udstyre medarbejderne med det rette personlige beskyttelsesudstyr. Alt for mange mennesker går bare ud og køber lysbue månedragter og tykke højspændingshandsker til montører til deres egne vedligeholdelses og el-arbejdere. Elektrisk isolerende handsker iht. klasse 2 er ikke nødvendige, hvis de aldrig bliver brugt til noget over 480 volt, og de giver meget mindre smidighed. Det kan medføre en større sandsynlighed for, at en elektriker taber et værktøj eller en ledning, når vedkommende arbejder i en strømførende tavle".
Foruden at vælge det rette personlige beskyttelsesudstyr er det muligt at vælge håndholdte testværktøjer, der er designet til at gøre det nemmere at trykke på knapper og dreje på drejeknapper, når man bruger kraftige handsker. Det er også muligt at mindske omfanget af personligt beskyttelsesudstyr ved i visse tilfælde at udstyre medarbejdere med berøringsløse infrarøde værktøjer (IR) såsom kameraer til termisk imaging, IR-termometre og trådløse overvågningssensorer. Disse værktøjer giver medarbejderne mulighed for at hente data uden for lysbuezonen. Ved at fjerne nødvendigheden for at skulle arbejde inden for en lysbuegrænse, især ved til-/frakobling eller fejlfinding, øges medarbejdernes overordnede sikkerhedsniveau.
Myte nr. 3: Alle testledninger og sikringer er skabt ens
Ofte anser teknikere testledninger og sikringer for at være standard handelsprodukter uden i øvrigt at tænke på kvaliteten. Uanset kvaliteten af multimetret er det kun så sikkert som testledningerne, der bruges sammen med det, og sikringerne indeni. Disse komponenter giver afgørende beskyttelse mod effekt- og spændingsspidser, som kan forårsage alvorlig personskade for brugeren.
Valg af de rigtige testledninger
Testledningers primære opgave er at forbinde det digitale multimeter til det udstyr, der skal testes, men de er ligeledes det første forsvarsværn mod elektriske stød. Testledninger, der er dårligt udført, slidte eller ikke er godkendt til den forestående opgave, kan medføre unøjagtige målinger og udgøre en alvorlig fare for elektrisk stød ved berøring på den forkerte ledning. Når du vælger testledninger, skal du holde øje med:
- Materialer af høj kvalitet og med en robust konstruktion
- Klassificering i henhold til den relevante målekategori som angivet i EN 61010 og applikationens spændingsniveau. Testledningers og tilbehørs kategoriklassificering (KAT) skal stemme overens m ed eller overgå kategorien for det digitale multimeter.
- Blotlagt metal, der svarer til energipotentialet i en bestemt måling.
- Prober, der kan trækkes tilbage, hætter til probespidser eller prober med kortere spidser for at undgå en utilsigtet kortslutning.
Vælg sikringer af høj kvalitet til udskiftning
Gældende sikkerhedsstandarder foreskriver, at digitale multimetre skal indeholde særlige højenergisikringer, der er designet til at holde den energi, der genereres af en elektrisk kortslutning, inde i sikringsindkapslingen. Dermed beskyttes brugeren mod elektrisk stød og forbrændinger. Når det er tid til udskiftning af sikringer, skal der altid vælges højenergisikringer, der er godkendt af instrumentfabrikanten. Billige, generiske sikringer til udskiftning kan øge risikoen for alvorlig personskade.
Myte nr. 4: Den eneste måde at måle live spænding nøjagtigt er ved kontakt med en testledning.
Tidligere var den bedste måde at opnå nøjagtige resultater at fastgøre testledningsprober eller krokodillenæb direkte på elektriske ledere. Dette kræver imidlertid, at metal har kontakt med metal, hvilket øger risikoen for lysbue og potentiel skade på både den person, der foretager målingen, og det udstyr, der måles på.
Der er for nylig lanceret en ny teknologi, der registrerer og måler spænding, uden at metal har kontakt med metal. Denne teknologi isolerer måleværktøjet fra spændingskilden under testen. Ved måling af spænding stikker elektrikere og teknikere blot en enkelt ledende tråd ind i den åbne gaffel på det håndholdte testværktøj. Da de ikke udsættes for kontaktpunkter med live spænding, mindskes risikoen for elektrisk stød og lysbue.
De myter, der er angivet ovenfor, udgør kun få eksempler på de sikkerhedsproblemer, som skal tages i betragtning ved arbejde på strømførende udstyr. Den bedste måde for en fabrik at sikre, at medarbejderne fuldt ud forstår og følger alle de relevante elektriske sikkerhedsforskrifter, er at udarbejde og opretholde en fast sikkerhedskultur baseret på den pågældende fabriks behov og arbejdsmiljø.