Dansk

Hvordan udstyr til detektering af luftlækager forhindrer nedetid

Lækagedetektering, Det grundliggende, Energi management, Fejlfinding

Fluke har interviewet en producent om luftlækager. Denne producent holder bogstaveligt talt de kommercielle hjul i gang. Som en af verdens førende producenter på eftermarkedet for hjultjenesteydelser udvikler, producerer og markedsfører virksomheden produkter for fremtrædende brands.

Fluke ii900 Sonisk Industriel Imager

Mange af denne producents processer er afhængige af trykluft til at køre ca. 400 værktøjer i det 20.000 kvadratmeter store anlæg, alt sammen fra en 200 hk kompressor. "Vi bruger trykluft overalt i anlægget til pneumatiske drivere, robotsvejsere, laserskæreren og pulverlakeringsudstyr", siger virksomhedens direktør. Med trykluft kommer støj og luftlækager.

Styring af energispild

Luftlækager betyder, at trykluftdrevet udstyr skal arbejde hårdere, hvilket fører til spild af energi. Risikoen for lækager i anlægget er yderligere øget ved tilstedeværelsen af ældre udstyr, akkumuleret over de seneste årtier fra forskellige anlægskonsolideringer. At høre luftlækager kan være meget vanskeligt i et sådant støjfyldt miljø, så de fleste lækagesøgningsaktiviteter gennemføres efter endt arbejdsdag.

"Som regel venter vi, til der er meget stille i bygningen – under et skift eller nedlukning i forbindelse med vedligeholdelse, og vi prøver bare at høre luftlækager, så godt vi kan", siger virksomhedens vedligeholdelseschef. "Vi bruger også flasker med sæbevand til at sprøjte på et område, som vi mener kan have en utæthed, og så kontroller vi, om der er bobler." Denne spray og se-metode kræver, at vedligeholdelsesteamet både er tæt nok på de potentielle lækager for at kunne høre dem, og til at kunne sprøjte sæbevand i det rigtige område.

Den anden metode til at lokalisere trykluftlækager er at bruge en ultralydslækagedetektor. Denne metode kræver en højt uddannet person og en betydelig mængde tid til at finde eventuelle lækager. Små lækager kan være særdeles vanskelige for det menneskelige øre at opfange, og ikke alle utætheder befinder sig i let tilgængelige områder. Det kan være en udfordrende opgave.

Se lyden, som du ikke kan høre

Da Fluke henvendte sig til producenten vedr. test af ii900 Sonisk Industriel Imager, som kan lokalisere lækager fra 50 meters afstand i støjende omgivelser, var virksomheden lidt skeptisk, men mere end villige til at prøve den.

Testen involverede servicechefen og en servicetekniker, der skiftedes til at arbejde igennem otte timer for at gennemgå hele anlægget for lækager med to ii900 Sonisk Industriel Imagers. ii900 gør det muligt for teknikere at se lyd, mens de scanner slanger og forbindelse for lækager. Resultaterne af deres lækagegennemgang overraskede produktionsteamet.

De fandt ca. 143 lækager – både store og små – på en enkelt arbejdsdag.

"Jeg var tvivl om nogle af utæthederne, som værktøjet fandt, så jeg sprøjtede disse pletter med sæbevand og så, at værktøjet havde målt rigtigt, der var en lækage, hvor den sagde, at der var," siger serviceteknikeren.

Servicechefen var især imponeret over ii900's evne til at lokalisere selv de mindste lækager. "Små lækager er meget svære at lokalisere," siger han. "Jeg bemærkede, at der var nogle lækager, som ii900 havde fundet, som vi aldrig ville have fundet ved at sprøjte sæbevand på. Vi fandt en lækage på en luftslange bagest i lakeringsrummet, som vi ikke kunne føle ved at lægge hånden der eller lytte efter, men det var en synlig utæthed, der havde været der i et stykke tid."

ii900's indbyggede array af små følsomme akustiske mikrofoner genererer et spektrum af decibelniveauer pr. frekvens. Baseret på dette output, beregner en algoritme et lydbillede, kendt som SoundMap™, der vises i farver overlejret et visuelt billede Dette SoundMap tilpasses automatisk afhængig af det valgte frekvensniveau for at baggrundstøj filtreres væk. SoundMap opdateres på skærmen 10 til 20 gange pr. sekund.

Luftlækagedetektering på stor afstand

Teamet kunne hurtigt identificere en lækage 8 meter oppe i en overophedet luftledning.

"Jeg var forbløffet over, hvor nemt man bare kan tage Fluke Soniske Imager og gå ned ad gangene, mens man scanner det overhængende område og meget hurtigt opdager lækager," siger servicechefen.

Ud over, at man får assistance til at detektere lækagerne, mener produktionsteamet, at ii900 giver betydelige muligheder for at spare tid og omkostninger. "Når vi først har lokaliseret og repareret de fleste lækager for første gang, kan vi sandsynligvis foretage opfølgninger og scanne hele anlægget efter et otte-timers-skift". Dette ville være en besparelse på overtidsomkostningerne, fordi der kan scannes for luftlækager under det normale daghold snarere end efter end arbejdsdag.

Den vil også spare energi og mindske slitage på udstyret. "Luftlækager er det samme som at smide penge ud af vinduet for virksomheden," siger servicechefen. "De er meget vanskelige at finde, så det er svært at lede serviceteamet til det rigtige sted. Muligheden for at tage et foto af lækagen med Fluke soniske imager og sende den til vores serviceteams som en del af arbejdsordren er utroligt værdifuldt. Vi mener, at det vil spare os en masse penge - både på arbejds- og energiomkostninger."

Relaterede ressourcer