Danmark [Skift land]  |  Fluke [Skift Company]
fluke
Startside  |  Løsningscentre  |  Termografi  |  Termografi - Glasfremstilling
Kontakt os

Glasfremstilling

Overvågning af temperaturer på kritiske tidspunkter under produktion er afgørende for den fulde forståelse og effektive kontrol over glasfremstillingsprocessen. Da glasfremstillingsprocessen af natur er termisk, afhænger kvaliteten af det producerede glas af, at der opnås præcise temperaturaflæsninger for forskellige elementer som f.eks. glasstøbeformen, "glasdråberne", ståltransportbåndet og ovnen. Brug af infrarødt udstyr, der er nemt at anvende, til overvågning af disse temperaturer og undgåelse af elektriske og mekaniske fejl ved at udføre traditionelt forebyggende vedligeholdelse med dette udstyr kan medføre et produkt med højere kvalitet og minimere udgifter ved at afværge fejl.

Procesovervågning

Glasdråbetemperatur - Glas transporteres fra ovnen til støbeformen i en tilløbskanal. Ved enden af tilløbskanalen tvinger et stempel glasset ud i kugler kaldet "glasdråber" og ind i render, som fører til støbemaskinen. Det er ekstremt vigtigt at overvåge temperaturen for "glasdråberne", fordi den styrer glassets vægt, dets viskositet og dannelsen af beholderen i støbeformen. Derfor kan kvaliteten af slutproduktet sikres ved at udføre nem, kontaktfri infrarød inspektion af glasdråberne, når de forlader stemplet.

Båndtemperatur – Glasbeholdere transporteres på et ståltransportbånd fra støbemaskinen til afkølingsovnen. For at forhindre, at bandet køler bunden af beholderne uensartet og derved medfører, at de knækker, opvarmes båndet med gasflammer, før det når påfyldningsmaskinerne. Det er kritisk for producenter at måle båndtemperaturen regelmæssigt for at forhindre brud og garantere et tilstrækkeligt højt udbytte, så rentabiliteten i en konkurrencepræget industri sikres. Et infrarødt kamera er ideelt til denne anvendelse.

Forebyggende vedligeholdelse

Glasstøbeform - Det er nødvendigt for producenter af glasbeholdere at overvåge glasstøbeformens temperatur nøje, fordi den påvirker kvaliteten af beholderne. Hvis støbeformen ikke køler korrekt, beholder beholderen ikke sin form, når den forlader støbeformen, eller beholderen støbes ikke korrekt, hvis støbeformen er for kold. Det er derfor en fordel for beholderproducenter at anvende infrarødt udstyr af og til for at måle støbetemperaturer, så det sikres, at afkølingen foregår ved en passende temperatur.

Overvågning af ovn - Økonomisk smeltning af råmaterialer til glas kræver konstant tilsyn og overvågning. Afhængigt af deres størrelse kan glasovne producere mellem 50 og 600 ton glas pr. dag. De fleste ovne opvarmes med naturgas gennem sideåbningerne, og smeltetemperaturen er ca. 1200 °C. Smeltet glas løber til sidst ud af ovnen gennem føderne til formningsmaskinerne, der er forbundet med hver ovn. Tilstanden og sikkerheden for hele ovnens og refinerens ildfaste struktur er ekstremt vigtig. Et infrarødt kamera til høje temperaturer kan meget nemt anvendes til kontroller for at minimere muligheden for, at der løber glas ud, og for fejl ved det ildfaste materiale.

Søg Fluke
RessourcerProdukter
Finde ressourcer

Termografi

Se alle termisk imagers i værktøjerne vælgeren»

Hjem | Oversigt over websted | Fluke SLA | Vilkår og betingelser | Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger | Ansvarsfraskrivelse © 1995 - 2012 Fluke Corporation